Bernhard Herre

• Alle sitat av Bernhard Herre
• Bernhard Herre på Nynorsk Wikipedia.

Bernhard Herre

Bernhard Mogens Herre (1812-1849) var ein norsk forfattar kjend for boka En Jægers Erindringer.

Teke frå «Sæterpigen og Jægeren», En Jægers Erindringer 1850, side 3 (attgjeve i Nynorsk Wikpedia)

Informasjon

Opphav: Bernhard Herre

Kjelde:Sæterpigen og Jægeren (kapittel)
En Jægers Erindringer (bok)
År: 1850

Stikkord

Norden natur norsk natur himmel solnedgangar

skogar kveldar

Krokskogen

«Jeg stod en Aftenstund ved Nordsætervangen paa Krogskoven. Himlen var saa gjennemblank, Solen sank blussende rød ned bag Krogkleven, de lange Skygger laae over Vangen, og Skoven var saa dyb og uigjennemtrængelig. Hvor jeg vendte mig hen, saae jeg den nordiske vemodige Pragt omkring mig.»

Utsikt frå Krokskogen over Holsfjorden.

«Jeg stod en Aftenstund ved Nordsætervangen paa Krogskoven. Himlen var saa gjennemblank, Solen sank blussende rød ned bag Krogkleven, de lange Skygger laae over Vangen, og Skoven var saa dyb og uigjennemtrængelig. Hvor jeg vendte mig hen, saae jeg den nordiske vemodige Pragt omkring mig.»

Teke frå «Føstretiden», En Jægers Erindringer 1850, side 17 (attgjeve i Nynorsk Wikpedia)

Informasjon

Opphav: Bernhard Herre

Kjelde:Føstretiden (kapittel)
En Jægers Erindringer (bok)
Opphavleg mål: Dansk
År: 1850

Stikkord

norsk natur myrar tre stille søvn

«Henne paa Myren, der hvor den taber sig i Skoven, spiller Luften mellem de vanskabte Træer, og over den rolige, blanke Søe ligger der langs Sivene hede, qvælende Dampe. Ingen Lyd svæver mellem Træerne, intet Liv sees her; Alt er Taushed og Øde; en tung, unaturlig Søvn har lagt sine Arme om Planter og Dyr.»

«Henne paa Myren, der hvor den taber sig i Skoven, spiller Luften mellem de vanskabte Træer, og over den rolige, blanke Søe ligger der langs Sivene hede, qvælende Dampe. Ingen Lyd svæver mellem Træerne, intet Liv sees her; Alt er Taushed og Øde; en tung, unaturlig Søvn har lagt sine Arme om Planter og Dyr.»

Teke frå «Krogkleven», En Jægers Erindringer 1850, side 21 (attgjeve i Nynorsk Wikpedia)

Opphavleg tekst:

«Jeg havde vel været her hundrede Gange; men denne Klevs største Værd er det, at den aldrig er liig sig selv. Snart hviler Skyen sig paa Fjeldets Toppe og glider i næste Moment ned i Dalen; snart spiller Lysningen i de stærkeste Farver hist og her langs Aasernes Sider, medens enkelte Partier hvile i en næsten sortagtig Skygge.»

Informasjon

Opphav: Bernhard Herre

Kjelde:Krogkleven (kapittel)
En Jægers Erindringer (bok)
Opphavleg mål: Dansk
År: 1850

Stikkord

norsk natur endring skyer lys skugge

«Eg hadde vel vore her hundre gonger, men denne kleiva sin største verdi er den at ho aldri er lik seg sjølv. Snart kviler skya seg på fjeltoppane og glir neste aguneblink ned i dalen, snart speler lysinga i dei sterkaste fargar hit og dit langs åssidene, medan enkelt parti ligg ei ein nesten svartleg skugge.»

Krokkleiva på Krokskogen

«Eg hadde vel vore her hundre gonger, men denne kleiva sin største verdi er den at ho aldri er lik seg sjølv. Snart kviler skya seg på fjeltoppane og glir neste aguneblink ned i dalen, snart speler lysinga i dei sterkaste fargar hit og dit langs åssidene, medan enkelt parti ligg ei ein nesten svartleg skugge.»